Om mig
 
Mit navn er Lizzie Zeidler. Jeg er født og opvokset i Øster Hurup og er landmandskone i Veddum ved Hadsund. Jeg har malet i 20 år og har haft udstillinger fra Skagen til Grenå og på Sjælland. Jeg har desuden haft billeder med i Danmarks Radio's program "Galleri 12". og haft værksted i Randers i 8 år.
Jeg har galleri på vores gård i Veddum. Her udstiller jeg kun egne malerier og små akvaraller. Jeg maler med akryl med pensel og spartel.
En farvesymfoni, med en blanding af fantasi og virkelighed, det er hvad jeg håber, beskueren får med sig hjem, når han ser mine billeder.

Jeg maler gerne på bestilling,f.eks. efter foto,eller måske, hvilke farver man gerne vil have i maleriet.

Jeg elsker farver, og giver Kandinsky ret i, hvad han engang skrev:

"Forstået alment er farver altså et middel til at udøve en direkte indflydelse på sjælen.
Farven er tangenten,
øjet er hammeren,
sjælen er klaveret med de mange strenge,
kunstneren er hånden som tilsigtet ved at trykke på en eller anden tangent,
får menneskets sjæl til at vibrere."
 
 
 
Uddannelse: Aalborg Kunstskole og Randers Kunstskole.
 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite